';

Sara Jin Smidt

Sara Jin Smidt, cand.scient i Human Ernæring, står bag bloggen Healthy Skinny Bitch og arbejder til dagligt som chefredaktør på FIT LIVING og holdinstruktør i FitnessDK, hvor hun har 6 hold om ugen.

Fortæl noget om dig selv som ingen andre ved?

Jeg er panisk angst for slanger. Så bange, at jeg ikke engang kan se et billede af en slange i en bog, og smider min telefon fra mig, hvis der dukker en slange op på mit news feed på IG og FB.

Hvad er det ved MÄT, som du er vild med?

Jeg har arbejdet som kostvejleder i mange år, og har længe manglet et produkt som Mät barerne. Mange af mine klienter går op i bæredygtighed og økologi, og der er en masse barer, der er fyldt med tilsætningsstoffer, men disse er økologiske og indeholder et æg, hvilket betyder, at de har et relativt højt proteinindhold sammenlignet med tilsvarende produkter. Så jeg har anbefalet det som en måltidserstatning eller et mellemmåltid til mine klienter.

Hvilket produkt synes du at MÄT skulle lave (som ligesom vores andre produkter er med minimum 20% protein hovedsageligt fra æggehvide, uden tilsat sukker og økologisk)?

Hmm… jeg har hørt rygter om, at der er chips på vej, og dem glæder jeg mig helt vildt til at smage. Jeg har helt klart en svaghed for salte ting.